image

image

image

 

 

 

Klimaændringer og din kloak

Klimaændringer er ikke kun noget, der sker om 100 år. Vi oplever dem allerede. Og ændringerne bliver med stor sandsynlighed større i fremtiden. Dragør kommune vil også blive påvirket af et ændret klima. På denne side beskrives hvordan klimaændringerne vil påvirke din kloak.

Hvad er klimaændringer?

Forskere og videnskabsmænd er enige om, at klimaet allerede er i gang med at ændre sig. Det diskuteres, hvor meget klimaet vil ændre sig, og hvad dette vil betyde. I Danmark er det især Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, der undersøger klimaforandringer. DMI overvåger klimaet og opstiller fx forskellige klima-modeller – også kaldet ”scenarier” – for, hvad der vil ske.

 

De fleste scenarier tyder på følgende klimaændringer:

Temperaturen vil stige

Det forventes at regne ca. 10-20 % mere på årsbasis

Om sommeren vil der være længere perioder uden nedbør, og der vil komme kraftigere regnskyl. Samlet set vil nedbørmængden om sommeren falde lidt.

Om vinteren vil der falde mere nedbør i form af regn

Der vil være flere storme med kraftigere vindstyrker

Der forventes en vandstandsstigning på ca. 50 cm i havet

 

Ved vi, at der er klimaændringer?

Ja! Det er ikke et spørgsmål, om der er klimaændringer eller ej, men om klimaændringerne helt eller delvist skyldes menneskelig aktivitet (afbrænding af brændstoffer så som kul, olie og naturgas – herunder afbrænding fra brændeovne) eller udelukkende skyldes naturlig variation.

 

Hvad betyder klimaændringerne for afløbssystemet?

Afløbssystemet i dag er dimensioneret til at kunne håndtere bestemte regnskyl. Klimaændringerne medfører, at der kommer flere voldsomme regnskyl – dvs. regnskyl, der overbelaster kloaksystemet – og disse regnskyl vil tilmed være kraftigere end det, vi kender nu. Dette betyder, at kommunens afløbssystem skal håndtere større mængder regnvand end hidtil.

   

Hvad gør vi så?

Når et nyt byggeri planlægges, overvejer vi, hvor al regnvandet fra kraftige regn skal ledes hen. Måske kan der laves en kunstig sø, som kan håndtere store mængder regn. Vi bygger også kloakken større, enten ved at bygge store, underjordiske bassiner eller ved at selve rørene bliver større end tidligere.

 

Hvor store skal rørene være?

Hele afløbsbranchen er gået sammen for at finde ud af, hvor meget større rørene skal være. Der er udarbejdet en vejledning (Skrift 27). Den angiver ikke faste regler, men som udgangspunkt kan man gå ud fra, at når regnen bliver kraftigere, skal rørene fx kunne rumme 20 % mere vand. Det er kommunen selv, der fastlægger, hvilke regnmængder, som kommunens kloakker skal kunne rumme. Hvis du vil vide mere, kan du læse kommunens spildevandsplan. For præcist at kunne beregne, hvor store rørene skal være, er det nødvendigt at have regnmålere forskellige steder i byen, og desuden bruges komplicerede computerprogrammer til at udføre beregningerne. I alle tilfælde vil rørene aldrig kunne blive store nok til altid at kunne rumme al regnvand – hver gang det regner.

 

Hvor kan jeg få mere at vide?

For at få oplysning om, hvad du selv kan gøre for at undgå at få oversvømmelse i din egen kælder eller for selv at mindske regnvandsbelastningen på kloaksystemerne, har Dragør Spildevand A/S udarbejdet en række foldere, som du selv kan hente.

 

Vand i kælderen

Her kan du læse, hvad du selv kan gøre for at undgå oversvømmelse i din egen kælder. Klik på nedenstående billede for at åbne folderen om vand i kælderen.

 

test 

 


 

Faskiner

Her kan du læse, hvad en faskine er, samt hvordan du kan etablere en faskine i din egen have. Klik på nedenstående billede for at åbne folderen om faskiner.

 

Retningslinier for udførelse af faskiner 

 

 

Hvordan kan jeg mindske regnvandsbelastningen på kloaksystemerne?

Her kan du læse, hvilke muligheder der er, hvis du ønsker at mindske din egen regnvandsbelastning på kloaksystemerne. Der er mange muligheder! Klik på nedenstående billede for at åbne folderen om mindre vand kloaksystemerne.

 

Mindre regnvand i kloakken 

 

 

Sådan fungerer din kloak

Her kan du læse, hvordan kloakken under dit hus fungerer. Klik på nedenstående billede for at åbne folderen om hvordan din kloak fungerer.

Sådan fungerer din kloak