Vandstik
Ønsker du tilslutning til offentligt vand skal du indsende ansøgning til Dragør Vand A/S. Stort set alle ejendomme i Kommunen kan forsynes, men der kan være ejendomme som ikke indgår i forsyningsområdet. Dragør Vand A/S kan oplyse nærmere herom på telefon 32 53 21 96 eller e-mail Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
Når ansøgning er godkendt fremsendes faktura på anlægsbidrag til grundejer. Dragør Vand A/S kan rekvireres til at anlægge stikledningen frem til skel, tidligst 5 arbejdsdage efter modtagelse af anlægsbidrag.
Alt arbejde på privat grund skal udføres af autoriseret VVS-firma. VVS-firmaet er normalt også behjælpelig med at ansøge.
Du kan læse mere om ny vandstik i regulativet og se priser i takstbladet.
Omlægning af vandstik
Hvis du ønsker at få flyttet dit vandstik, fordi det ligger i vejen for et byggeprojekt, skal ansøgning indsendes til Dragør Vand A/S.
Faktura på omlægning fremsendes til grundejer. Tidligst 5 arbejdsdage fra modtagelse af betaling kan Dragør Vand A/S rekvireres til at omlægge stikledningen frem til skel.
Alt arbejde på privat grund skal udføres af autoriseret VVS-firma. Normalt er VVS-firmaet også behjælpelig med at ansøge.
Pris for omlægning kas ses i takstbladet.
Fra sommerhus til helårshus
Hvis sommerhus ændres til helårshus skal der betales ½-anlægsbidrag.
Dragør Vand A/S vil efter modtagelse af anlægsbidrag udskifte stikledningen frem til skel. Erfaringer viser nemlig, at der er stor risiko for ledningsbrud, hvis stikledningen ikke udskiftes, når forbruget går fra et sommerforbrug til et helårsforbrug.
Regler og pris for ændringen kan ses i regulativet og i takstbladet.



